JLM Terapi
T: 24 91 46 07
E: info@jlmterapi.dk

Partner

At være partner til en misbruger er en følelsesmæssig kæmpe udfordring, hvor du kan opleve helt at miste adgangen til egne følelser og behov, i forsøg på at hjælpe din partner ud af dennes misbrug.
Måske ved du i starten ikke hvad det handler om!

Du oplever måske en tiltagende social isolation, håbløshed,  er ofte syg og føler dig drænet. Du oplever måske en meget festlig partner som alle kan lide og som altid lukker festen. Eller du oplever at der er flere udgaver af din partner, som du måske i starten tænker handler om arbejdspres, tilfældigheder eller fordi du er urimelig.

Det kan være at du er opvokset i en familie hvor der blev drukket for meget eller at en af dine forældre havde handicap eller sygdom , så du er ”trænet” i at der ikke er meget plads til dine behov og føler dig tryg i at være ”hjælper”.
Eller at det er svært at tro at din veluddannede og ellers elskelige partner har et misbrugsproblem.
Måske det endda tit lykkes for dig at tænke ”Det går over” ”Det kan ikke passe, det er nok bare mig ”.

Ordet “medmisbruger” bruges i nogle sammenhænge, jeg bryder mig ikke om det. For selvom du måske også er faldet i fælden med at drikke dig beruset eller andet med din partner, for at se om du kunne hjælpe på jeres kommunikation og samhørighed tænker jeg ikke, at “medmisbruger” dækker din situation.
Derimod er jeg interesseret i at udforske sammen med dig, hvordan du er lykkes med at forblive partner til en misbruger, hvad der har været på spil indeni dig og i samspillet med din partner siden dine grænser, værdier, følelser og behov er røget i baggrunden.
Her ikke mindst, hvordan du kan få det i forgrunden igen. Sådan at du ”hjemme fra dig selv” kan beslutte hvad du ønsker eller ikke ønsker at være en del af.
Hvis I eller du har børn, er det endnu en tvingende grund til at komme i gang med at skaffe dig hjælp lige NU. For undersøgelser peger på at det i gennemsnit tager en person med fx et alkoholproblem 13 år at søge hjælp!!! Så længe har du og jeres familie ikke tid til at vente.

Jeg tilbyder både individuel, par, familie og børneterapi og ”skræddersyr løsninger” der passer lige til jer.