JLM Terapi
T: 24 91 46 07
E: info@jlmterapi.dk

Voksne børn

Unge og voksne børn af misbrugere er en stor del af mit arbejde, idet jeg fast er tilknyttet TUBA Aarhus som psykoterapeut.

TUBA står for terapi og rådgivning til unge og børn fra misbrugsfamilier. Se mere www.tuba.dk.

I JLM Terapi tilbyder jeg professionel hjælp til voksne børn af misbrugere i alle aldersgrupper, fordi jeg ved at terapeutisk hjælp nytter også selvom man er blevet voksen .

Voksne børn af misbrugere, kan have en særlig sårbarhed for at komme i  mistrivsel eller selv at udvikle et misbrug eller psykiske problemer. Idet de i hele eller dele af deres opvækst er blevet fejlspejlet i deres vigtige relationer, udvikling, behov og adfærd idet alkoholen har styret dynamikken i familien.

På godt dansk, har kong misbrug taget opmærksomheden og det der var godt den ene dag, var helt forkert den anden. Man har som barn måtte udvikle nogle coping strategier, som sammen med gamle oplevelser og traumer, senere i livet måske spænder ben for at have tillidsfulde relationer, kaste sig ud i uprøvede situationer, få struktur på sin hverdag, mærke egne følelser og behov, bede andre om hjælp osv.

Ligesom store udfordringer og nye livs omstændigheder kan aktivere følelsen af utilstrækkelighed. Du kan få behov for at at opdaterer dine cooping strategier og få øje på forskellen i de handlemuligheder du havde som barn og dem du har nu –  som voksen.Ligesom det kan være vigtigt at få øje på indre og ydre ressourcer i dit liv.