Familieterapi
At være familie er ikke kun et glansbillede.
Vi tager mønstre, tolkninger, traumer og overbevisninger med os fra flere generationer. Vi kan få besvær med at vise vores sårbarhed og i stedet afvise, trække os, nedgøre og ryge i konflikt.
Fortiden kan komme til at styre fremtiden. Sådan at I kan opleve jer fastlåste og magtesløse i at udspille de samme konflikter igen og igen.
Hele familien kan opleve besvær eller det kan udspille sig primært mellem søskende , mor og datter eller …
Vi kan opleve stilhed og tilbagetrækning. Eller kæmpe skænderier og højkonflikt.
Der er hjælp at hente.
Men der er hjælp at hente, til at få talt om hver sit perspektiv og lyttet til de andres. Til at få fordelt ansvar på nye måder. Få sagt undskyld, tilgivet eller forsonet sig med fortiden. Fælles tage ansvar og sætte nye mål. Udveksle længsler, grænser og anerkendelser.
Når I kommer i familieterapi hos mig vil alles stemme blive hørt og anerkendt. I vil få en proces bestyrer til at få taget den svære samtale og holde fast i intentioner, aftaler og bevare samtalen på sporet.
Måske giver det først mening at de der strides mødes, men jeg anbefaler at hele familien inddrages efterfølgende. sådan at alle har hørt og deltaget i de forandringer der skal indføres i familien.
Kundeudtalelser